Introduktion

A data space is defined as a decentralized infrastructure for trustworthy data sharing and exchange in data ecosystems based on commonly agreed principles. (Open DEI i Design Principles for Data Spaces).

Data spaces er et relativt nyt begreb, som bedst kan forstås som et sæt spilleregler for datadelingsøkosystemer. Gennem fælles spilleregler og teknologier skal data spaces gøre det lettere og sikrere at dele data. Data spaces italesættes som en ny og alternativ datadelingsinfrastruktur. Modsat en mere klassisk, centraliseret cloud-infrastruktur, hvor al data samles i databaser eller data lakes, ønsker man, at data og databehandlingsservices i højere grad ligger decentralt hos et økosystem af aktører, men at frisættelsen og udvekslingen af data forøges og forenkles gennem fælles spilleregler, standarder og gennem teknologiske byggeklodser for interoperabilitet.

Data spaces skal sikre decentral datadeling, datasuverænitet, distribueret digital troværdighed og mere transparens i datadeling og dataøkosystemer.

At udvikle data spaces handler altså om at få skabt de fælles spilleregler, standarder og teknologier, som skal muliggøre, at man nemt kan hente, samle, behandle og udnytte data på tværs af mange aktører (virksomheder, organisationer, myndigheder, m.m.), teknologier, sektorer og på tværs af EU's medlemsstater. Det er ønsket, at lettere datadeling og en større tryghed og sikkerhed i de værktøjer, der benyttes til datadeling, vil bevirke, at mere data sættes fri, og at data i højere grad benyttes til at skabe nye innovative løsninger på mange af de store udfordringer vi står overfor, og at det kan skabe ny forretning og økonomisk vækst i Europa.

Begrebet, visionerne og teknologierne bag har været under udvikling i en del år, hvor organisationer, universiteter, politiske myndigheder og virksomheder har arbejdet aktivt på udviklingen af data spaces og de dertilhørende designprincipper. Nu er EU-Kommissionen gennem Den Europæiske Datastrategi gået aktivt ind i at drive udviklingen af data spaces, da man ser data spaces som et middel til at fremme digitalisering i EU baseret på europæiske værdier og principper. EU-Kommissionen har således vedtaget (og er ved at vedtage) en række forordninger, der bliver bestemmende for datadeling og datafrisættelse, og Kommissionen har foretaget massive investeringer i forsknings- og innovationsprojekter, der skal fremme udvikling og udrulning af data spaces indenfor sektorer som f.eks. mobilitet, sundhed, finans, landbrug, industri, energi m.m. Netop denne fælles mobilisering på tværs af erhvervsliv, interesseorganisationer og politik gør, at data space-dagsordenen i dag befinder sig på et meget spændende stadie, hvor det giver mening for danske aktører at begynde at orientere sig og tage del i udviklingen af data spaces.

Denne rapport skal læses som en introduktion til emnet og en oversigt over centrale aktører og initiativer.

En af de sektorer, hvor der er et stort behov for datadeling og de nye services, som større datadeling muliggør, er energisektoren. I fremtidens energisystem skal vores samlede energiforbrug være baseret på vedvarende energi for at nå i mål med de ambitiøse klimamål, som både EU og Danmark har sat. Derfor er det vigtigt, at energisektoren sættes i stand til at styre energien derhen, hvor der er brug for den, og når der er brug for den. Datadeling og nye dataservices er absolut centrale for at skabe sektorkobling og synergi mellem mange forskellige og decentrale aktører. Denne styring bliver dog så kompleks og datatung, at det ikke giver mening at bygge ét centralt system hertil. Derfor er der brug for data og dataservices. Dette er grunden til, at Energinet, Danmarks transmissionssystemoperatør (TSO), igennem længere tid har arbejdet med området og nu har ønsket en kortlægning af de europæiske data space-initiativer.

Formål med rapporten

Formålet med denne rapport er at skabe en kortlægning og beskrivelse af data spaces, som kan bruges på tværs af danske virksomheder, interesseorganisationer, politiske myndigheder og andre interessenter til at skabe en bedre forståelse for, hvad data spaces er og derved forhåbentlig være med til at mobilisere interessen for og engagementet i data spaces i Danmark.

Rapportens kapitler har følgende formål:

Rapporten er ret omfattende men er opbygget i kapitler, der vil kunne læses individuelt afhængig af den enkelte læsers interesse. Der er indsat krydsreferencer for at gøre det lettere at navigere i rapporten, og de aktive links og fodnoter giver læseren mulighed for at orientere sig yderligere efter behov.

Proces og begreber

Det grundlæggende arbejde bag kortlægningen er udført af Alexandra Instituttet i tæt dialog med Energinet. Arbejdet har primært bestået af desktop-research, læsning af dokumenter og hjemmesider, undersøgelse af diverse kildekodedepoter (GitHub, GitLab), at se webinarer og events på YouTube, en lang række interviews med personer fra EU, centrale organisationer og projekter, der arbejder med data spaces, samt interviews med personer fra nogle af de styrelser i Danmark, der er relevante i forhold til etableringen af data spaces i Danmark (se interviewpersoner i kapitel 7).

Vi har brugt Miro til at kortlægge og skabe overblik over de mange aktører, initiativer, projekter, dokumenter, personer og events samt til at illustrere relationen mellem disse. Det er gennem denne kortlægning blevet tydeligt, at selvom der er tale om et stort netværk af mange forskellige aktører, som er forbundet på kryds og tværs, er disse aktører tæt forbundne, og de samme personer og organisationer tager del i mange af de samme initiativer, projekter og arbejdsprocesser. Det er vigtigt at understrege, at dette er et øjebliksbillede, og at netværket og dagsordenerne med sikkerhed vil ændre sig over tid. Kortlægningen skal således læses som et indblik i, hvordan landskabet så ud i efteråret 2022.

Indledningsvist er det vigtigt at understrege, at data space er en bred dagsorden, hvor mange forskellige aktører og dagsordner i dag er i gang med at konsolidere deres arbejde og blive enige om, præcist hvad det er for komponenter og aktører, der kommer til at indgå i et data space. Dette betyder, at der bestemt ikke er stringens eller enighed om definitionerne endnu, hvilket kan gøre det temmelig svært at følge med i, hvad der er op og ned. I rapporten vil vi bruge de forskellige aktørers begreber, og vi vil forsøge at skabe klarhed over, hvordan vi bruger dem ud fra den viden, vi har i skrivende stund.

I rapporten har vi valgt at beholde den engelske term 'data spaces', da vi mener, at det vil skabe forvirring at oversætte det med ord som 'dataområder', 'datarum' eller 'dataøkosystemer.' Vi er dog opmærksomme på, at man fra politisk side gerne vil have et dansk ord for dagsordenen. Vi har igennem vores arbejde ikke kunnet komme op med nogle gode oversættelser men håber, at rapporten kan fungere som inspiration til et godt dansk begreb. Vi har desuden bibeholdt engelske termer for teknologiske komponenter for ikke at skabe forvirring. Citater fra engelske dokumenter er heller ikke oversat, men der hvor vi har kunnet finde oversatte danske dokumenter, har vi brugt citater fra disse.

Det understreges, at rapporten ikke skal læses som et forsøg på at få lavet nogle færdige definitioner. Det er vores håb, at rapporten kan bruges som et fælles udgangspunkt for fremtidige diskussioner og begrebsafklaringer, og at rapporten vil give danske aktører et godt grundlag for at komme i gang med at arbejde med data spaces i en dansk kontekst.