2: Hvad er data spaces?
Formålet og visionen
Formålet med data spaces er at frisætte data og bringe data i spil ved at skabe en sikker og troværdig infrastruktur for at dele data på tværs af mange forskellige aktører (dataejere og dataindehavere), sektorer og imellem lande. Denne infrastruktur skal bestå af fælles spilleregler og byggeklodser, der skal skabe distribueret digital tryghed og gøre det lettere og mere gennemsigtigt at give bestemte aktører adgang til data til bestemte formål; dette betegnes som datasuverænitet.
In the vision set out by the European strategy for data, the creation of EU-wide common, interoperable data spaces in strategic sectors aims at overcoming legal and technical barriers to data sharing by combining the necessary tools and infrastructures and addressing issues of trust by way of common rules. A common European data space brings together relevant data infrastructures and governance frameworks in order to facilitate data pooling and sharing. (Commission Staff Working Document on Common European Data Spaces)
Ifølge dokumentet Design Principles for Data Spaces vil en implementering af data spaces medføre:
- En mere retfærdig spilleplade for datadeling og -udveksling. Dette skal føre til mindre afhængighed af store monopolistiske virksomheder.
- Nye services for brugere, som er baseret på større transparens og datasuverænitet.
- Ny brugeradfærd og digital kultur, da brugere vil lære at spille efter de fælles spilleregler og begynde at bruge data (både egne og andres) på en etisk måde.
EU's vision er, at data spaces vil blive den nye norm for, hvordan man deler data i EU. Det vil dog tage mange år, inden denne infrastruktur er på plads. Det estimeres, at der om fem år vil findes mindre data spaces indenfor for de fleste sektorer, og at meget data vil blive delt gennem services, der er data space-kompatible, men man regner med, at der vil gå ca. ti år, inden data spaces vil være den dominerende tilgang for datadeling.