Hvorfor satser EU på data spaces?

Arbejdet med data spaces er gennem de seneste par år blevet bakket op af EU-Kommissionen gennem store initiativer og med betydelige investeringer. I dette afsnit vil de vigtigste initiativer, forordninger og støttepuljer blive gennemgået. Ligeledes vil afsnittet berøre EU-Kommissionens motiver bag visionen om at skabe data spaces, og hvilken rolle EU-Kommissionen forestiller sig at spille i arbejdet.

En central årsag til, at EU-Kommissionen bruger så mange midler og kræfter på data spaces, er et voksende behov for i fællesskab at løse de mange udfordringer, vi står overfor – klima- og biodiversitetskrise, energikrise, grøn omstilling, fødevaresikkerhed, pandemier, folkesundhed, flygtningestrømme, kriminalitet, ressourceknaphed etc. Der er en stor tro på, at øget digitalisering og datadeling er et vigtigt middel til at løse mange af de store udfordringer, vi står overfor.

Dette beskrives ofte som 'the twin transition' – en omstilling, hvor den grønne dagsorden og digitalisering går hånd i hånd. Nogle af de programmer, der lægges særlig vægt på i denne tvillingetransition, er Green Deal-programmet, Fit for 55-programmerne, REPowerEU og de nye energidirektiver; særligt i Action Plan on the Digitisation of the Energy Sector, er der et stort fokus på, hvordan datadeling og digitalisering skal blive en vigtig del af løsningerne. EU-Kommissionen mener, at der er brug for et mere frit datamarked og bedre muligheder for at dele data på tværs af aktører, sektorer og medlemsstater for at lykkes med den grønne omstilling.

En stor barriere for en øget digitalisering og datadeling er den udvikling, der er sket på datamarkedet og i tech-branchen, hvor en håndfuld store amerikanske cloud-udbydere (Google, Amazon, Facebook, Apple, Microsoft) og et kinesisk selskab (Alibaba) sidder på en meget stor procentdel af datamarkedet. Dette giver en skævvridning og en centralisering af både kapital og magt, som ligger udenfor Europas grænser. Det gør det vanskeligt for nationalstater og for EU-Kommissionen at lovgive om og standardisere datadeling, så man kan sikre, at virksomheder og privatpersoner kan få adgang til data på en sikker og fair måde.

Med data spaces vil EU-Kommissionen bringe kontrollen over data tilbage til Europa, så det ikke bliver de store udenlandske datamonopoler, der alene får lov at bestemme spillereglerne.

Gennem arbejdet med data spaces og de relaterede forordninger ønsker EU-Kommissionen at skabe nogle fælles spilleregler, som alle dataejere, dataindehavere og databrugere skal overholde. Hvor data og kontrollen/adgangen til data i dag er meget centraliseret ved de store tech-giganter, ønsker man gennem arbejdet med data spaces at få skabt et standardiseret data-økosystem, der gør der lettere at dele og få adgang til data udenom de store spillere. Dette skal minimere behovet for yderligere centralisering af data og magt og forhåbentligt skabe et mere demokratisk datamarked.

EU-Kommissionens mission er således at tilbagetage kontrollen over, hvordan data kan og skal kunne deles og at gøre det lettere og tryggere for både nationalstater, offentlige institutioner, organisationer, virksomheder og private personer at dele data på en måde, hvor man sikrer borgernes og virksomheders rettigheder, suverænitet og sikkerhed. Dette beskrives blandt andet i rapporten European digital infrastructure and data sovereignty.

Den manglende sikkerhed er kun blevet yderligere understreget af Ukrainekrigen, der samtidig har sat fokus på forsyningssikkerhed – ikke kun energiforsyning men også dataforsyning og adgang til digitale tjenester. Ligeledes er cybersikkerhed et vigtigt element. Der er behov for at sikre både privatpersoners og virksomheders og staters data mod hackere og cyberangreb.

Arbejdet med data spaces er desuden bundet op på store økonomiske interesser. Data bliver ofte beskrevet som den nye olie, og der er rigtig mange penge i at have adgang til data og i at udvikle og drive dataservices. Cloud-markedet er domineret af USA og Kina men ved at skabe en ny datainfrastruktur er håbet at kunne mobilisere et nyt tech-marked, hvor europæiske virksomheder kan skabe nye databaserede services. Man ønsker derved at vækste IT-branchen i Europa.