1: Introduktion
Sådan læses rapporten
Du læser nu den interaktive udgave af rapporten udarbejdet af Alexandra Instituttet i januar 2023. Vi har udarbejdet denne version for at gøre det nemmere at dele specifikke kapitler med dybe links og søge i materialet.
I venstre side kan du navigere mellem kapitlerne i rapporten. Når du læser et kapitel vil der desuden i højre side komme en ny navigation, denne gør det nemmere at finde frem til underkapitler og særligt udvalgte afsnit.
I toppen finder du en søgemaskine drevet af Algolia, som gør det hurtigt at finde lige det du leder efter!
Hvis du finder fejl i rapporten, skal du være velkommen til at kontakte os eller selv rette dem direkte på GitHub.
Rapportens kapitler
Hvad er Data Spaces?
At klæde læseren på i forhold til at forstå, hvad data spaces er, incl. visionerne bag, designprincipperne, byggeklodser og processer.
EU's indsatser for Data Spaces
At give et indblik i EU-Kommissionens rolle og initiativer i forhold til at regulere, fremme, og give økonomisk støtte til udviklingen af data spaces.
Centrale aktører og teknologiske komponenter
At kortlægge og beskrive de mest centrale europæiske aktører, og beskrive hvordan de arbejder med data spaces. Samt at give indblik i, hvilke konkrete teknologier der allerede findes, og hvor vi er i udviklingsprocessen.
Energisektoren
At give Energinet og andre aktører i energisektoren indblik i, hvilke konkrete projekter, aktører og teknologier der findes indenfor energi- og forsynings-data space.
Data spaces-dagsordenen i en dansk kontekst
At give en oversigt over hvilke danske aktører der beskæftiger sig med data spaces og at inspirere til, hvordan man kan følge og selv blive en mere aktiv del af data space-dagsordenen.